Test af Spromise 358 vildtkamera

  • Posted on: 17 March 2017
  • By: webmaster

Ordet ”fantastisk” falder helt naturligt, når vi tænker på Spromise 358


Dette vildtkamera er det nyeste i serien fra producenten Spromise. Det tidligere Spromise 158 er nemlig blevet opgraderet og det er gennemgribende blevet renoveret. Ny software platform, ny linse og nye muligheder, men de grundlæggende brugermuligheder er fastholdt og det er med god grund.

Spromise 358 er meget enkelt at bruge. Ligesom "lillebroderne" Spromise 128 er S358 let at sætte op. Vi brugte 5 minutter fra vi pakkede ud, til kameraet sendte sit første billede til vores mail. 

Spromise 358 har vundet flere tests og nu med endnu bedre billedoptagelse, mulighed for at sende video sekvenser, en lukketid på linsen på blot 0,6 sekunder, giver det dig en billedkvalitet, som ikke er set før.

SMS kontrollen er med til, at du kan "styre" S358 fra din mobil. Det er stadig en opgave for nyere kameraer med sendefunktion, idet strømforbruget er så højt, at de interne batterier bruges meget hurtigt.

Video sendeenheden kræver et godt abonnement, da hver 10 sekunders sekvens er på mellem 8 og 10MB. Vigtig at både abonnementet i kameraet og dit abonnement er stort nok til at håndtere de mange videoer du forhåbentligt får.

Som i de fleste andre vildtkameraer kan S358 klare SD kort (hukommelseskort) optil 32GB. Du bør kun bruge så stort et SDkort hvis du vil optage video, ellers er det stadig vores anbefaling at bruge SDkort i 8GB størrelse. Vi kan ikke påpege nok, at det er vigtigt at bruge SDkort med høj skrive- og læsehastighed (min 300x 45 mb/s). Det er så vigtigt at vildtkameraerne kan udnytte skrivehastigheden processoren kan levere!

S358 kan indeholde 12 batterier AA. Her er det meget vigtig, at batterierne er lækagefri og af god kvalitet. Alt for ofte ser vi kameraer med billige IKEA batterier af dårlig kvalitet. Garantien på vildtkameraer falder helt bort, hvis der er lækage tegn (syre angreb) i batterihuset! Og det vigtigste er nok, dårlige batterier udlader ikke nok strøm til at give dig de bedste natbilleder. Her har S358 brug for al den strøm den kan få. Vi anbefaler at bruge et eksternt batteri, 6v med min 7,0AH gerne 6v 12AH.

S358 bruger først de 4 batterier længst til venstre, så 4 midti og til sidst den 4 yderst til højre. Du kan hele tiden følge strømniveauet på de billeder, der bliver sendt. Nederst i højre hjørne står et P (power=strøm) og et tal. Fx 5 som betyder fuldt opladt og P0 betyder helt afladt. Det tal kan svinge lidt i løbet af dagen, specielt hvis S358 får direkte sollys. Sollyset varmer batterierne op og dermed performer de bedre.

Menuen i S358 kan ændres til dansk, som gør det meget lettere at navigere rundt. PC programmet, der skal bruges til at sætte vildtkameraet op, findes ligeledes i menuen og kan downloades til SD kortet. Herefter er det blot at koble S358 med din PC og vælge land og din udbyder.

I menuen kan du sætte start/stop til 2 forskellige tider. Det er en fordel, hvis S358 skal bruges til overvågning på fx en byggeplads. Her kan man eksempelvis indstille det til: Start/stop 1 skal virke mellem 17.00 – 06.00 start/stop 2 i middags pausen.

Konkret resultat af testen, som forløb sig over 3 uger

  • Resultatet af billederne var skarpe med en perfekte farver, rigtig god skarphed og dybde.
  • Menuen enkel og ligetil og på dansk.
  • Strømniveauet kan aflæses på sidst sendte billede som P(power=strøm) fra 0 til 5, hvor 5 er fuld opladt.
  • Blitzene er de nyeste 940nm, hvilket betyder, at der ikke forekommer synligt lys for mennesker og dyr.
  • Rækkevidden på PIR sensoren er ca. 25 meter om dagen og ca. 20 meter om natten (Rådyr størrelse). Lidt mindre hvis objektet er mindre.
  • Selve kamerahuset er lavet, så der let kan sættes en låseanordning på, uden du skal lave noget om, eller ændre noget. På ”døren” er det lavet sådan, at du kan sætte en lille kuffertlås på. Alt sammen er med til, at et eventuelt tyveri gøres meget sværere.
  • Der kan indtastes en låsekode, så kameraet ikke kan anvendes af andre en den/de der kender koden.
  • Du kan ”styre” kameraet via SMS koder. Det betyder at du kan få øjebliksbilleder, ændre start/stop tider, tilføje slette brugere, der har adgang til vildtkameraet eller får tilsendt billeder. Du kan få statusopdateringer på kameraet, hvor mange billeder er taget, strømniveau osv.
  • Mere end 90% af billederne blev sendt korrekt, gennemsnittet for gode vildtkameraer ligger på omkring 80-85% sendte.
  • Billederne var skarpe, selvfølgelig var dagbillederne klart i særklasse. Natbillederne er ca. samme kvalitet som testvinderen S128, men blev sendt meget hurtige (næsten dobbelt så hurtigt).
  • Batteri niveauet faldt til ca. 50%, hvilket er ok med tanke på, at vi primært fik video sekvenser tilsendt.
Programmering: 
6
Sdkort placering: 
6
Foto kvalitet: 
6
Hurtighed: 
6
Samlet vurdering: 
6